Livet i bevægelse er udvikling.
Livet i bevægelse er udvikling. En kontinuerlig udvikling livet igennem.
Er der et mål? Er der noget, der skal nås? Behov for afgørende indflydelse? Er kontrol vigtigt? Eller bliver rejsen en glidende rejse, afspændt, åben og modtagelig for guidning?
Vi støder os på livet. Nogle får hårde slag. Andre synes at glide nærmest uhindret ud ad livets vej.
Det er meget almindelig at ville selv. Noget der skal opnås. Selv bestemme kursen. Man kan mene, at man selv har svarene. Kontrol er et almindeligt behov. Men det sætter ikke én fri. Interesse, åbenhed og at give det ukendte en chance kan bringe et menneske til højde, man måske knap nok kan forstå.
Selvfølgelig har man sine grænser. Selvfølgelig skal man stå ved sig selv. Det kræver, at man kan mærke sig selv. Ofte afgiver man et svar, der kommer fra hjernen. Men hjernen er strategisk. Med svar fra hjertet, som fortæller én, hvad man egentlig vil eller ikke vil og vær tro mod den følelse, sætter man sig selv fri. Følelser tager ikke fejl.
Mit råd er: Lev fra hjertet #levfrahjertet #energi #flow
Jeg tror på, at vi har en forudbestemt opgave i livet. Dem som tilsyneladende lever således, at de glider nærmest uhindret ud ad livets vej, er måske dem, som udlever deres livsopgave i samklang med at stå ved sig selv. Jeg tror på, at mange af de sygdomme vi pådrager os, kan være dannet på baggrund af en ubalance i forhold til disse afgørende livsforhold. Længerevarende ubalance bliver man syg af.
LIVET I BALANCE #livetibalance
er afgørende for at kunne holde sig rask. Mestres livet i balance er man tillige sund. Livet i balance handler om meget. Det kan indtænkes overalt. Kost, bevægelse, livsstil generelt. Et afbalanceret liv handler også om at gøre og ikke at gøre, at være aktiv og at hvile, at være på og at være tilbagetrukket. Vær til hver en tid opmærksom på hvem du er, hvor du er og hvad du laver. Vær nøjeregnende med hvad du lukker ind ad dine øjne. Vær nøjeregnende med hvad du lukker ind ad dine øre. Vær nøjeregnende med hvad du siger. Det er stærke sanser du påvirker ved at lukke ind via øjne og øre. Det sagte ord kan ikke trækkes tilbage. Uopmærksomhed kan skade både os selv eller andre.
Livet i balance er et liv i glæde. I glæde og taknemmelig har man det godt. Vær taknemmelig! Der er altid noget at være taknemmelig for. Et liv der leves fra hjertet er et liv i kærlighed. Kærlighed er den stærkeste helende kraft, der findes. Hver en celle i kroppen påvirkes af vore tanker. At gå rundt i en stadig følelse af taknemmelighed og kærlighed er cellepleje på højeste plan. Når vore celler har det godt, har man det godt, og dermed kan sygdom ikke så nemt ramme og tage bolig i én. Livet mødes lettere. Det bliver naturligt at glide af på besværligheder og livets oplevelse af modgang. Personligt tror jeg på, at den modgang jeg møder, den møder jeg, fordi der er noget, jeg skal lære. Jeg arbejder med det, jeg tilretter, jeg får det bedre. Næste gang jeg møde besværligheder, møder jeg dem lidt lettere, fordi jeg har lært undervejs. Denne livslæring tager jeg med mig.
Livet i bevægelse hen imod et liv i balance er et liv, hvor taknemmelighed, glæde, lyst, tolerance og kærlighed fylder meget. Hermed føles kroppen lettere. Krop og sind bliver smidigere. En god spiral kører.
Find din livsopgave, hvis du ikke allerede har fundet den. Udlev din livsopgave. Stå ved dig selv. Mød verden i kærlighed. Når vi ramler ind i ukærlighed, vrede og had, mød det da med kærlighed i et forsøg på at forstå. Der er altid en grund.
Du skan styrke processen med Qigong øvelser.
i kærlighed, Monika
29. marts 2024
Kommentarer
Send en kommentar