Bogstavernes talmæssige værdi
I dette indlæg kan du læse om en stor beslutning, som jeg tog i 2006.
Du kan også læse om, hvorfor jeg tog en så stor beslutning i mit liv.
Lidt forhistorie skal du have. I mit liv har sygdom været en ofte tilbagevendende begivenhed i rigtig mange år. Jeg sugede enhver influenza til mig. Forkølelse efter forkølelse indtog mig. Hvor mange har jeg selvfølgelig ikke tal på, men der har været mange. ligesom der også har været rigtig mange halsbetændelser. Nogle kraftige nogle, til tider med forbud mod at tale. Min temperatur blev ofte 40.
Jeg kendte min læge godt. Jeg så ham ofte. Han kom med medikamenter til at slå feberen ned og kom med andre tilbud om hjælp. Slap tog jeg imod det hele. Der var ingen, der undrede sig over, at jeg så ofte var syg. Det har sidenhen undret mig.
Fra barnsben lå jeg i barnesengen i hjørnet af forældrenes soveværelse, og når jeg var vågen kikkede jeg ud af vinduet. Der kunne jeg se mit elskede og meget store kirsebærtræ, der om sommeren leverede de absolut mest saftige og søde kirsebær. Jeg elskede at ligge i sengen og se grene og blade bevæge sig. Om vinteren var der selvfølgelig ikke blade, men blot den mindste vind fik de lange slanke grene til at bevæge sig, og jeg elskede at kikke på dem. Jeg elskede også at tænke at 'til sommer er der kirsebær til mig'.
Da jeg blev ældre fortsatte mine sygdomshistorie, men mere kom til. Blandt meget andet blev hovedpine en trofast følgesvend, som jeg selvfølgelig godt ville have undværet.
I arbejdslivet udtrykte arbejdsgiver forundring over mit sygefravær. Jeg følte, at der blev tvivlet på, hvorvidt jeg nu også var syg. Det fik jeg det ikke bedre af.
Historien er meget længere. Nu til min beslutning.
I 2006 kom jeg i kontakt med en numerolog. Hvad er numerologi?
Det er en pseudovidenskab, der forsøger at fastslå sammenhænge mellem bogstavkombinationer og disses positive eller negative valør afgjort på grundlag af talberegninger. Det er en meget gammel viden, som er gledet i baggrundet, og som også været udsat for latterliggørelse. Der er stadig mange mennesker, der anser dette for det rene vrøvl og griner hånligt af det.
Med min sygdomshistorik og det store bang, der ramte mig i 2003, var jeg blevet parat til at prøve nærmest alt.
Jeg fik nyt navn. Det er jeg lykkelig for! Jeg blev rask. Jeg holder mig rask. Jeg har fået uendelig megen gavn af at blive mit tidligere navn kvit og fået et nyt navn, som passer til mig.
I kender givet vis til, at nogle I kender er heldige med nærmest alt, mens andre er uheldige med nærmest alt. Måske vil uheld og besvær, sygdom og lidelser blive mindre med et nyt navn. Måske finder de rigtige job hen til dig, når du lander i det for dig rigtige navn. Sådan gik det for mig.
Det er naturligt, at det er vaskeligt at forstå. Det tog mig nogen tid at forstå, hvordan det hele hænger sammen. Nu forstår jeg, nu finder jeg det logisk.
Der er meget mere, som jeg skrev tidligere i denne tekst. Det kan du læse om i "Vi kan ikke gøre mere for dig! Du kan købe den overalt, hvor du køber bøger samt hos mig via dette link
#energilivet
Må du finde din vej,
Bedste hilsner, Monika
Kommentarer
Send en kommentar