Sundhed i Danmark
"Hverken vi eller vores samfund kan
stå distancen, hvis vi ikke ændrer vores tilgang til 'sygdom'. Der arbejdes på
at hjælpe syge. Men vi skal i meget højere grad også arbejde på at forebygge,
at vi bliver syge."
SUNDHED I DANMARK
Hvis vi virkelig mener det, når vi
siger, at vi vil gøre noget godt for folkesundheden, og dermed mener både for
det enkelte menneske samt for økonomien, så må vi gribe det anderledes an! Vi
bliver ved med at tale om medicin og hospitaler. Det kan vi heller ikke
undvære. Men det er ikke nok! Det er som et plaster på såret, men plasteret
arbejder ikke på at hindre ulykker eller at imødegå livsstilssygdomme.
Det vi hører mest til er, at der skal
løbes, og spinnes og 'flyttes jern' i diverse fitness centre. Alt sammen er
tempo. Fra en travl og stresset hverdag bliver man så pålagt sin samvittighed,
at man skal give den gas også i træningsmæssig henseende. Men vi har også brug
for rolige tiltag, altid og især, når vi er stressede.
Der er heldigvis spirer, der fører i den
rigtige retning, men det går meget langsomt. Alt for mange behandlere foreslår
stadig højpuls træning til stressramte og til andre grupper, hvor hastighed er
en belastning. Det skal vi gøre bedre!
Men det handler også om hele kulturen.
Vi presses op i tempo i så at sige alle henseender. Vi lader os presse. Men vi
vælger også selvvalgt at presse os selv, fordi vi vil mere end godt er. Vi
kikker til siderne og vil opnå det samme som de andre. Vi vil også godt have en
større stilling eller bare mere i løn, eller vi vil blot gerne beholde jobbet.
Arbejdsmarkedet er mange steder blevet betændt, synes jeg. Vi tilfører ofte
også selv betændelse i form af for meget skærmkikkeri, holden øje med de andre,
skrabe penge sammen til flot bolig, tøj, store eller hyppige ferier, de rigtige
gaver, og ungerne skal forgyldes.
Hele vejen rundt er kun det bedste godt
nok. Hvem gavner det? spørger jeg.
Vi må selv gøre noget. Det bliver ikke
ved med at gå, hvis ikke vi ændrer kurs!
Vi skal bidrage. Men vi må også kræve at
tankegangen i sundhedssektoren ændres. Mon autoriteterne er under pres?
Hvad skal vi gøre, og hvor skal vi sætte
ind i forhold til sygdom? Blandt de store fokuspunkter er kræft,
hjerteproblemer, vaccinationer og screeninger. Jeg tænker ’kan vi selv gøre
noget?’ Jeg tænker også ’får vi den rigtige hjælp?’.
Jeg kunne godt tænke mig, at lægerne fik
en mere holistisk tilgang. Det nytter ikke altid kun at forholde sig til den
gene, som patienten kommer med. Det er ikke nok at se på skulderen, der
smerter, eller ryggen, der plager og ikke vil som vi vil. Hvor stammer smerten
fra? Hvor kan der måske ligge noget psykisk, der driller, og som er den
egentlige årsag? Vi skal ikke kun have behandlet det, vi, som patient, kommer
med. Vi skal til tider have gravet dybere i forsøget på at finde årsagen. Det
arbejde har vi brug for hjælp til.
Meget ofte stammer en smerte fra et
problem et helt andet sted. Det kræver viden om energi tankegangen, viden om
det indre energiflow. Det kræver viden om de indre organers betydning for
helheden. Men det kræver også, at vi selv har mod til at gå i gang med opgaven!
Ellers må man lade det ligge.
Tro er en vigtig del. Det skal vi ikke
underkende. Vi kan i en eller anden grad heale os selv. Det har vi brug for at
lære om. Vi skal vide noget, førend vi kan gøre noget. Kun den der selv søger
finder. Hvorfor bredes det gode budskab ikke bredere ud? Vi har brug for
støtte. Ikke kun i form af medicin og endnu en recept, men støtte til at finde
ud af, hvad der ligger bagved genen sygdommen, altså ubalancen? Skal vi have
hjælp til den psykiske del? Det kunne vi sikkert have gavn af. Det er næppe
hensigtsmæssigt at lægge låg på vort besvær. Til tider ved vi slet ikke, at vi
gør det.
Vores krop fortæller os imidlertid, når
noget er galt. Når kroppen smerter, fortæller den os, at vi gør noget forkert.
Men vi lytter ikke, vi har ikke tid, ikke nu. Vi tager måske en tablet. Vi må
have smerten væk, er vores tanke. Vi tænker ikke umiddelbart over, hvorfor
smerten kom, eller hvor den stammer fra. Først når vi er så hårdt ramt, at vi
ikke kan mere, så 'må nogen gøre noget', og 'det skal gå stærkt'.
Hvis vi ikke har tid til at prioritere
træning og motion og sund kost, og vi ikke får implementeret at aktivitet og
hvile skal have ligeværdig plads, så kommer vi til at prioritere tid til at
være syge!
Måske desværre, måske netop ikke
desværre. For det er jo en fortrinlig ordning, at kroppen er vor ven og
fortæller os, når vi gør noget forkert? Dermed får vi mulighed for at ændre på
noget, i ønsket om at undgå gentagelser af de fejl, vi gjorde.
Hvorfor ikke ’gøre noget selv’? Hvorfor
ikke begynde i dag? Bare i det små.
Vi må have forventninger til og krav om
at blive mødt som et helt menneske, når vi beder om hjælp hos lægerne. Vi
kommer ikke kun med en dårlig ryg eller ondt 'i maven', vi kommer med hele os.
Måske skyldes det fysiske besvær
psykiske gener, der skal bearbejdes. Får vi hjælp til det? Det gør vi ikke
sådan bare lige. Tilskud til psykologhjælp er ikke nemt at få. Måske er
psykologstøtte ikke nødvendigt, for måske kan samtale med lægen sagtens være
den støtte, der er behov for. Men det kræver jo, at lægen er opmærksom på, at
det også er det, der skal til, samt at det regelsæt, hvor under lægen fungerer,
tillader tid til den del. En ikke uvæsentlig detalje.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og at du
selv tager opgaven på dig, hvis du kan, men også at du bliver god til at bede
om den nødvendige hjælp.
i kærlighed,
Monika
https://monika.one/bogudgivelser.html
#levfrahjertet
#energi #flow #balanceilivet
#givikkeop
#givslip
VI KAN IKKE ÆNDRE PÅ, AT VI BLIVER ÆLDRE OG EN DAG SKAL DØ,
MEN VI PÅVIRKER SELV REJSEN.
HANDLING FOR FORVANDLING.
GIV IKKE OP!
Kommentarer
Send en kommentar