Glædelig jul 2024

   


BLOG #energilivet
Monika L. Z. Petersen, Forfatter, Qigonginstruktør, Mindfulness
www.monika.one      


Kære alle!

#energilivet ved Monika L. Z. Petersen ønsker alle glædelig jul og godt nytår.

Vi lever i en verden med al for megen ufred. Men det vil skifte. Verden er allerede i gang. Stadig flere mennesker over hele jorden vil fred og kærlighed og plads til alle og i samspil med resten af naturen. Dyr som mennesker er natur. Vi er alle natur. Vi påvirker og vi påvirkes. Der er meget at glædes ved.

At leve i nuet er selvomsorg. Ingen får det bedre ved at frygte fremtiden. Balance er også at hvile i den givne situation, i de givne livsvilkår. Vi kan gøre os umage med at være gode mennesker, at være gode forbilleder, at opføre os ordentligt, at vise forståelse for forskellighed og dele smil, omsorg og glæde i det omfang man formår. Smil smitter, så lade os starte en epidemi. 

Lad os give hinanden og alt andet natur de bedste betingelser, men også formå at forstå, at vi er forskellige og lever forskellige liv, ja vi er kort sagt den vi er, og det er som det skal være. Vi har de ressourcer vi har. Det går som det skal.

Vi er alle i lære i livet. Livet kan være smukt, vidunderligt, bringe perioder af lykkerus, men livet kan også være tungt, vanskeligt, sorgfuldt og til tider næsten ubærligt. Jeg gør mig umage med at se positivt på livet. Jeg gør mig umage med at tro på, at det gode vil vinde. Jeg nægter at lade mig skræmme. Ingen kender dagen i morgen, men dette NU er der, hvor jeg er i den situation jeg er i NU. Der vil jeg være. Jeg prioriterer selvomsorg. Ingen får det bedre ved, at man ikke nurser sig selv og tilgodeser egne behov (selvfølgelig så længe det ikke går ud over andre!). Hvis jeg formår at passe på mig, at gøre gode ting for mig og at stå ved mig selv, så får jeg det bedre. Jeg tror på, at jeg er bedre at være sammen med, når jeg har det godt og er i balance, og derved bidrager jeg optimalt.

Det er både naturligt og tilrådeligt og sundt at række ud efter hjælp ved behov. Vi ser det vi ser, men vi kan ikke se ind i hinanden. Hvis man bliver bedt om hjælp kan man hjælpe, hvis man kan. Eller man kan måske vise videre til et andet sted, hvor man mener der kan være hjælp at hente. 

At pege fingre af hinanden må stoppe senest med dette års udgang. Det er min bøn. Som nævnt, vi er den vi er på godt og ondt - vi er i lære i livet. Det skal hyldes. Vi kan tale hinanden op til højder. Alle holder af ros og anderkendelse og at være inkluderet som den vi er.

i kærlighed, Monika



GIV IKKE OP!

GIV SLIP!

Der er flere veje til rask og sund. Må du finde din. 


Jeg deler min viden mange steder, blandt andet i mine bøger. LINK til Bøger.
På min side, der handler om mine udgivelser: www.monika.one
På min side, der handler om Qigong: www.qigongsilke.dk
På min side, hvor jeg anbefaler litteratur: https://qigongsilke.dk/litteratur.html
På min side, hvor jeg linker til videos: https://qigongsilke.dk/filmlink-1.html
På min side, hvor jeg linker til podcast, hvor jeg uddyber: https://qigongsilke.dk/podcast.html

#levfrahjertet #energi #flow #balance #rask #sund #energilivet

Bedste hilsner,
Monika L. Z. Petersen
23. december 2024

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

VELKOMMEN

DET BLIVER IKKE BEDRE

Find et forlag

Energi er flere ting. Læs med her og lad dig inspirere

Lidt om Qi (livsenergi)

Alkohol

Stress - Eller et liv i balance uden stress

Tidens jag contra tidligere tiders tid til refleksion

3 bøger du bare må eje

En læge byder ind