Energilivet om lys i den mørkere tid

 Energilivet om lys.


Vi har passeret efterårsjævndøgn. De næste måneder vil vi kontinuerligt få flere mørke timer færre lyse timer. Det er lige som det skal være. Land i erkendelse af, at det er naturens gang, og vi går med. Det gavner ikke at forsøge at stritte imod. Det gavner derimod at gå med. Der er meget vi ikke kan ændre. I de tilfælde er det godt at indse det og få det bedste ud af situationen.

Lys kan vi selv tilføre. Sid ved en lysterapilampe i 30 minutter dagligt morgen eller formiddag fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn og kom lettere igennem den mørke tid med den lysgivende energi. Man skal ikke være dømt depression for at benytte lys! Langt de fleste af os vil have stor gavn af dette specielle lys. Det skal optimalt set være i 30 minutter uden afbrydelse.

Giv slip og få det bedre. Dagene tilbyder sig i efterårs påklædning. Det kan bruges til hjemmestunder, hvor der lades op og gøres ingenting. Blandt disse stunder til indre opmærksomhed kan man hygge med sysler. Nogle strikker eller syr, andre læser eller træner, nogle hygger med andre hobbies. Når der er muligheder, der begrænser os i visse gøremål, giver det mulighed til andre gøremål. Det gælder om at se muligheder.

Om efteråret daler energierne. Det inviterer til, at vi trækker os lidt mere tilbage, vi bør være mindre på. Det er godt, at acceptere givne forhold og agere i det felt. Det er en god idé at være hurtigt på ny årstid. Slip sommertiden, der bor i dig. Glid hurtigt ind i efterårstiden. Det gælder også kost. Hvor det om sommeren ligger lige for at hygge med is og vandmelon og kolde drikkevarer, er det hensigtsmæssigt at vende blikket mod lun og varm mad. Drop i al fald det kolde, og vær opmærksom på, at visse fødevarer bringer kulde indeni.

Efteråret kan byde på storme. Klæd dig på derefter. Hæng ikke fast i den bekvemme sommerpåklædning, og pak i al fald ben, håndled og nakke ind, tilmed hue når temperaturen daler (måske især i morgen- og aftentimer om efteråret). Undgå vind i kroppen. Det kan lave uorden i din indre energi og på sigt medføre ubalance (kaldet sygdom).

Jeg er blevet ekspert i at pakke mig ind. Jeg er blevet god til at få præcis den kost, der er god for mig i det klima, jeg opholder mig i. Jeg kan slet ikke lade være med at prioritere alenetid, hvoraf nogen tid går med at kikke ud i luften, og dér myldrer idéer og svar frem. Nogen tid går med at meditere. Også der får jeg svar og finder ro og klarhed. Jeg nyder også at få en nøglesøvn. Blandt mine andre sysler i efteråret og vinteren er at læse. Jeg elsker at læse faglitteratur indenfor mit fag, men jeg læser også skønlitteratur. De supplerer hinanden glimrende. Min træning fortsætter jeg året rundt. Qigong [tji ’kung] er til alle årstider. Der er gode vejrdage, hvor den rigtige påklædning giver anledning til ude træning. Andre dage træner jeg inde i et ikke for varmt rum, der forinden er udluftet. Qigong øvelser er indre øvelser, som på samme tid er forebyggende og helbredende. Det er meditation i bevægelse. Qigong skaber blødhed og styrke, og så er det stille øvelser. Det er om efteråret, jeg får bagt og bruger mere tid i køkkenet med tilberedelse af gryderetter.

Selvfølgelig vælger man selv. Lad mig med disse ord blot inspirere til, at du husker at hvile mere fra nu af og indtil foråret bringer mere energi, cirka medio marts,

i kærlighed,
Monika L. Z. Petersen
26/9 20205




#energi #levfrahjertet #flow #liveetibalance #givikkeopgivslip #givikkeop Energilivet Monika L. Z. Petersen

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

VELKOMMEN

DET BLIVER IKKE BEDRE

Alkohol

Find et forlag

Energi er flere ting. Læs med her og lad dig inspirere

Lidt om Qi (livsenergi)

Stress - Eller et liv i balance uden stress

En læge byder ind

3 bøger du bare må eje

Tidens jag contra tidligere tiders tid til refleksion